Asfalt er ikke bare asfalt
Vidste du, at asfalten der benyttes til villaveje ikke er den samme, som den, der er lagt på Storebæltsbroen? Asfalt kommer fra olieproduktionen og er blandet med stenmel, sand og granit.
Dette blandingsforhold afhænger af, hvor tung trafik asfalten skal kunne bære, og om den skal være særligt lyddæmpende eller vanddrænende. Desuden er det muligt at blande farvepigmenter i asfaltblandingen, så den bliver velegnet til kulørte pladser eller stribearbejde, der øger trafiksikkerheden.
Asfaltfabrikkerne arbejder hele tiden på nye typer af asfalt, og vi følger med i udviklingen. Hos LT Asfalt sætter vi os ind i, hvad vores kunders præcise behov er. Efterfølgende undersøger vi, om ønskerne kan lade sig gøre i praksis. Dette gælder især med hensyn til ønsker om farvevalg, belyst asfalt og krav til slidstyrke i forhold til, om det er cykler, personbiler eller tunge lastbiler, der skal køre på belægningen.
Fokus på arbejdsmiljøet
Vi kvalitetssikrer altid vores arbejde, og vi prioriterer kundens ønsker samt beskyttelse af naturen og vores medarbejdere, når vi beslutter, hvilken asfalt vi anvender.
Eksempelvis kan vi vælge at benytte en type asfalt, der ikke skal varmes op til helt så høje temperaturer, som andre typer af asfalt kræver. Det giver et mere behageligt arbejdsmiljø, når vores medarbejdere lægger asfalt i sommervarmen. Og de lavere temperaturer sparer energi, hvilket er bedre for miljøet.
Er du interesseret i en fremtidssikret og slidstærk asfalteringsløsning, der stort set ikke behøver vedligehold? Eller vil du vide mere om, hvilken type asfalt vi kan anbefale til asfalteringen i dit anlægsprojekt?
Ring til os i dag og hør mere. Eller lad os mødes til en snak om, hvilke forventninger du har til asfalten i dit projekt. Så vender vi tilbage med vores vurdering og et godt tilbud på at få arbejdet udført.