Asfaltering bruges i stor stil i bygge- og anlægsbranchen til blandt andet veje, parkeringspladser og tage. Hvad mange ikke ved er, at asfalt er en af de mest genanvendelige materialer, der findes. Det kan du læse meget mere om her.
Asfaltens baggrund
En vigtig pointe, når man taler om asfaltens genanvendelighed er, hvorfor det er vigtigt, at den bliver genanvendt. Asfalt udvindes af råolie, der som bekendt ikke er synderligt godt for miljøet. Foruden de udledninger, der er ved produktionen af asfalt, er der også det faktum, at der ikke er uanede mængder af råolie tilgængeligt. Med andre ord er det ikke bæredygtigt. Asfalten har i mange mange år været en vigtig del af vores liv og infrastruktur, og det kan det også blive ved med at være i lang tid endnu.
Asfalt er naturligt forekommende flere forskellige steder i verden, og det har været brugt til både vejbelægning og tætning af vandbeholdere og skibe flere tusind år tilbage.
Potentiale for 100 % genanvendelighed
Al asfalt kan i princippet genanvendes. Når der rives gamle asfaltbelægninger op, opsamles belægningen og køres til asfaltfabrikker, hvor det ophugges. Det kan nemlig genbruges til ny asfaltproduktion. Asfaltens bindemiddel, det sorte bitumen, bliver tyktflydende, når det opvarmes. Det er blandt andet derfor at asfalten bliver blødere om sommeren, når solen skinner i mange timer og får den gennemvarmet.
Det er bitumenen, der udvindes af råolien og derfor det materiale, man bør reducere. Blander man gammel asfalt med ny, kan man begrænse mængden af bitumen, og det sparer derfor miljøet for en masse ny udvinding, og producenten sparer penge ved kun at bruge penge på materialet én gang. Bitumen er nemlig også det dyreste materiale i produktionen af asfalt.
Omkring 60 % af asfalten i Danmark genbruges i dag, skriver Asfaltindustrien på deres hjemmeside, og markedet for genbrugsasfalt ekspanderer. Det er en ambition for asfaltindustrien at opnå 100 % genanvendelighed, fordi potentialet er der. Hovedsageligt er asfalten blevet genbrugt til bærelaget på vejbelægningen, hvor der lægges et slidlag ovenpå, som bilisterne kører på.
Der er dog forsket i, hvor meget genbrugsasfalt man kan bruge i slidlaget, og et forskningsprojekt fra 2018, udført med støtte fra Miljøstyrelsen, viser, at op imod 30 % af slidlaget kan bestå af gammel asfalt. Tidligere har det været omkring 10 %, og der er derfor en væsentlig reduktion af ny asfalt at hente. Reduktionen af ny asfalt betyder både besparelser økonomisk og miljømæssigt, og man håber derfor, at der i fremtiden vil blive genanvendt mere asfalt, ikke bare i bærelaget, men også i slidlaget.
Foruden asfaltens egne genanvendelige egenskaber er det også muligt at hjælpe andre brancher med genbrug af deres restprodukter. Der bliver nemlig i stor stil brugt fejesand, slagger og gamle bildæk som fyldemiddel i asfaltarbejde.
Der forskes i andre typer asfalt
Fordi asfalt netop er udvundet af olie, er man verden over indstillet på, at ressourcen er svindende. Derfor forsker man i alternativer, der kan erstatte bitumenen som bindemiddel i asfalten. Der kigges på andre klæbrige materialer som blandt andet sirup og vegetabilsk olie. Forskere i Holland har med succes forsøgt at udskifte en del af bitumenen i asfalt med stoffet lignin, der stammer fra træer og derved er vedvarende. Håbet for fremtiden er naturligvis at få udskiftet bitumenen fuldstændig med et bæredygtigt materiale, der ikke udleder store mængder CO2.