I disse dage foregår der en voldsom udvikling på asfalteringsområdet, der uden tvivl vil forandre asfalten, som vi kender den i dag. Vi har samlet tre punkter, der fortæller noget om, hvordan asfalten bliver i fremtiden.

… genbrugsasfalt

Asfalt er en af de mest genanvendelige materialer, der bruges i bygge- og anlægsbranchen. Hovedårsagen er, at bindingsmidlet bitumen fortsat kan binde, når det opvarmes, og derfor kan man blande gammel asfalt sammen med ny, og derved reducere mængden af bitumen. Bitumen er nemlig dyrt og forholdsvis dårligt for miljøet, da det udvindes af råolie. Der er derfor mange fordele både økonomiske og miljømæssigt, ved at genbruge så meget asfalt så muligt. Ifølge Asfaltindustrien genbruges omkring 60 % af asfalten i Danmark. I andre lande som USA er det dog noget mere.

Primært genbruges asfalten i det midterste lag i en vejbelægning, nemlig bærelaget. Her lægges der en grov asfalt med en større procentdel småsten og grus. Laget virker trykfordelende og er fleksibelt. Det er dog meget modtageligt for vand- og frostskader, og man dækker derfor bærelaget med et slidlag, der har en højere procentdel af ren asfalt (bitumen). Det gør belægningen vandtæt, og beskytter med andre ord bærelaget. Det er ofte kun nødvendigt at udskifte slidlaget, når en vej skal repareres, med mindre en skade er trængt hele vejen ned i bærelaget.

Der er blevet forsket meget i, hvordan asfaltfirmaer kan genbruge endnu mere asfalt i deres produktion og arbejde. Der er visse standarder, asfalten skal leve op til kvalitetsmæssigt, men man har nu fundet ud af, at man kan have hele 30 % genbrugsasfalt i nye slidlag uden at gå ned på kvaliteten. Det er temmelig revolutionerende, da man tidligere kun har arbejdet med 10 %.

… støj- og friktionsfri

Der forskes i dag en del i at nedsætte friktionen på asfalt. Hovedsageligt er årsagen, at man gerne vil nedbringe bilers brug af benzin, og det gøres ved at nedsætte friktionen. Når man gør dette, nedbringer man dog også dækstøjen fra vejbanen, og det har derfor også en betydning for lokalmiljøet, der ikke vil have nær så mange støjgener fra veje med tæt trafik og høje fartgrænser.

Man reducerer friktion og støjen ved at gøre stenene i asfalteringen mindre. Samtidig kan man øge mængden af bitumen i blandingen, ligesom man kan have en vis porøsitet i belægningen. En såkaldt drænasfalt har vist gode resultater i Holland, hvor den ikke bare påvirker friktion og støj, men også fungerer særligt godt under store regnskyl.

Udviklingen og implementeringen af støjreducerende asfalt går ikke så hurtigt, som man kunne håbe på. Fordi kompositionen i asfalten er anderledes – mindre sten og mere bitumen – er den mere modtagelig over for slid. Den skal altså udskiftes oftere, og fordi bitumen i sig selv er et dyrt materiale, bliver den støjreducerende asfalt væsentligt dyrere. Der er dog mange, der fortaler for, at der spares på andre området ved brugen, blandt andet i sundhedssektoren, fordi mange beboere i områder med meget trafik plages af støj derfra. Derudover forudser man, at der på det miljø- og klimamæssige plan spares en del, fordi asfalten sparer bilerne for brændstof og derfor CO2-udledning.

… ikke nødvendigvis sort

Da asfalten udvindes af råolie, er man begyndt at lede efter alternativer, der er både miljøvenlige og vedvarende. Problemet i asfalten er bindemidlet bitumen, og det er derfor det, man forsøger at udskifte. Det er primært plantebaserede materialer, der bliver afprøvet, og nogle har allerede vist lovende resultater. Ved at udskifte bitumenen i asfalt, fjerner man også den sorte farve. Det giver helt nye muligheder i forhold til brugen af asfalt i dag.

Der findes et fænomen kaldet varmeøer (eng. Urban Heat Islands), der kommer, når en by optager og gemmer på solens varme. Hovedsageligt optager byen varmen, fordi der er mange overflader som tage og veje, der ikke reflekterer solens stråler godt nok.

Varmen er ikke en, vi som sådan udnytter, og i stedet påvirker den vores klima og miljø negativt. Når vi har det for varmt, bruger vi mere energi på nedkøling, hvilket betyder at vi bruger mere energi i det hele taget. Når ikke al energi kommer fra vedvarende energikilder, er dette overordnet en dårlig ting. Der er også det problem, at regnvand opvarmes, når det rammer og løbet igennem byerne. Derefter løber det videre ud i sarte økosystemer, der kan påvirkes fatalt af den mindste temperaturstigning. Færre sorte overflader som hustage og veje vil betyde, at byerne optager mindre varme, og det vil altså påvirke vores energiforbrug og vores påvirkning på det omkringliggende miljø.